Alle par oplever udfordringer, forskelle og frustrationer. Hvis man ikke kan finde ud af at klare disse ting løbende, kommer der skænderier, bebrejdelser, utilfredshed og måske tanker om at afslutte parforholdet.
Jeg er psykolog, og jeg tilbyder parterapi i Sønderborg for alle par, der har brug for hjælp til at komme igennem de forskellige udfordringer og frustrationer, der kan opstå i et parforhold.
Sådan kan jeg hjælpe jer videre sammen
Min parterapi har til formål at forbedre jeres evne til at kommunikere konstruktivt omkring de udfordringer, der opstår. Både i parforholdet eller i familielivet. Dette gøres med et afsæt i bedre at kunne håndtere de forskelligheder der er mellem mennesker samt de problemer, som uundgåeligt kommer, når mennesker lever tæt sammen.
Jeg har blandt andet fokus på træning i at opretholde en konstruktiv dialog, når uenighed opstår, så destruktive dialoger i parforholdet ikke forekommer. Nøgleordene vil være gensidig respekt for forskellighed, ligeværdighed, at afstå retten til at have ret og at afstå retten til at kræve noget af hinanden.