Føler du dig fastlåst i en situation? Er det svært at se en vej ud af problemet? Føler du dig magtesløs? Fylder negative tanker om dig selv og begrænser de dig i at gøre det, du gerne vil? Kæmper du med et lavt selvværd?
De fortællinger, vi har om os selv og vores liv, har betydning for, hvem vi er som mennesker og hvordan vi handler.
Men der er altid mere end en historie
Vores egne overbevisninger og de dominerende historier, der er fortalt om os af andre og os selv, kommer ofte til at definere, hvem vi er som personer og vores selvopfattelser og dermed også vores tanker, følelser og handlinger. Men der er altid mere end en historie.